Frivillighed på Museum Salling er med til at skabe merværdi for borgerne, gæsterne, museet og de frivillige.
Museum Salling ønsker at invitere borgere ind i arbejdet med at skabe kulturværdier og kulturoplevelser på områder, hvor der er et match mellem museets muligheder og den frivilliges ønsker og ressourcer.
I øjeblikket er der bl.a. frivillige engageret på følgende områder:
- Arkivarbejde ved Fur, Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre Lokalarkiver
- Cafe Traktørstedet ved Spøttrup Borg
- Guider ved Spøttrup Borg
- Dragtlauget ved Spøttrup Borg
- Arrangementer ved Spøttrup Borg – fx Alle Helgens, Bispens Marked, Jul og Kyndelmisse
- Arrangementer ved Skive Kunstmuseum – fx Børnekulturnat
- Arrangementer ved Glyngøre Kulturstation – fx Mørkning
Museum Sallings FrivilligStrategi og FrivilligProgram er baseret på Skive Kommunes Frivillighedspolitik og UNESCOs World Federation of Museum Friends´ Code of Ethics.
Interesserede kan læse om Museum Sallings FrivilligProgram – og kontakte Museum Salling på info@museumsalling.dk for at høre mere om mulighederne.






