Fossiler bevares dels som aftryk i det bløde moler, hvor aftrykkene kan være farvet af rust eller kalciumfosfat. Moleret kan også optræde i en kalkhærdet form der kaldes for cementsten.
Komplette cementsten har ofte form som store linser, de kan være mere end 2 meter i diameter og over en ½ meter tykke. Navnet kommer fordi man brugte stenene som ”kalkbrud”. Cementsten er dannet i havbunden og udmærker sig ved at have en exceptionel bevaringsgrad af fossiler f.eks. tredimensionelle fugleskeletter, hvilket er helt unikt.
En særlig variant af cementsten, kaldes ”den stribet cementsten”, der fortrinsvis findes på Fur. Disse er grå og fremstår mere bølgede end den ordinære cementsten, og de repræsenterer en ældre del af moleret.
Af andre hærdede lag findes det, som kaldes lerskifer. Disse lag stammer fra StolleKlint. Stolleklint-leret er helt sort og nogle hundrede tusinde år ældre end moleret. Fossilerne bevares i såkaldt ’skifer’: tynde hærdede lag i den fint lagdelte gråsorte slamsten, der også indeholder nogle få vulkanske askelag – de nederste i ’askeserien’.
Lerskiferen er en hærdet slamsten, der vidner om en massiv global opvarmning og den øverste del af moleret vidner om en fauna der mere passer til et tempereret klima. Disse lag ligger på en globalt anerkendt geologisk tidsgrænse mellem tiderne Paleocæn/Eocæn og beviser en klimapåvirket udvikling.
Studiet af fossiler og fauna i dette niveau er af stor international interesse.
