Historie

Museum Salling har i foråret 2024 udarbejdet følgende faglige fokusområder for museets kulturhistoriske fagområder:

  • Landskabets ressourcer og menneskets anvendelse
  • Magtens landskab fx borge og voldsteder – særligt Spøttrup Borg og 1500-tallet
  • Folkelige bevægelser fx husmandsbevægelsen, Aakjær og Det Radikale Venstre
  • Limfjordslandskabet mellem fjord og jord

De fire fokusområder bruges aktivt i forbindelse med tilrettelæggelsen af forskning, samlingsudvikling og formidling. En fantastisk gevinst ved fokusområderne er at de lægger sig tæt op af fokusområderne for museets ikke historiske fagligheder, hvilket sætter Museum Salling i stand til at arbejde målrettet på tværs af museumsfagene.

Udstillingsstederne Gl. Skivehus, Spøttrup Borg, Glyngøre Kulturstation, Gl. Havn og Det Lille Land er grundpillen i fokusområderne. Nær bølgeslagene ligger Glyngøre Kulturstation og Gl. Havn, som anvendes til formidling af Limfjordslandskabet, landskabets ressourcer og menneskenes virke langs fjorden. Gl. Skivehus er udgangspunkt for formidling af Skive Købstads historie og centrum for fortællingen om de folkelige bevægelser på Skiveegnen. Det Lille Land bærer rollen som fortæller om molerets kulturhistorie. Spøttrup Borgs stejle vold og høje mure er udgangspunkt for museets forskning og formidling omkring temaet magtens landskab. Læs mere om udstillingsstederne her

I samlingsvaretagelsen bruges fokuspunkterne som en rettesnor til at sortere i hvilke typer af historiske genstande, der skal optages i den kulturhistoriske samling. Det er vigtigt at prioritere mellem de genstande der optages, da pladsen på magasinerne ikke er uendelig. Læs mere om samlingen her

Museum Salling forsker i kulturhistorien. Fokusområderne hjælper med til at forskerne holder sig til emner, der har tilknytning til museets udstillingssteder og egnens iboende historie. Læs mere om forskning her

Sidebar