Kunst

Om nyrealisme
I 2025 gennemgik Skive Museum en grundlæggende transformation og blev til Skive Kunstmuseum. Skive Kunstmuseum har som statsanerkendt museum et klart defineret ansvar for dansk kunst fra 1900-tallet til i dag, med særligt fokus på den ekspressive landskabstradition, den nyrealistiske kunst, herunder fotografi, og retrospektive samlinger af kunstnere med tilknytning til Skive-egnen.

Skive Kunstmuseum er i dag det eneste danske kunstmuseum med den nyrealistiske, figurative kunst som ansvarsområde. Som kunsthistorisk periode var Nyrealismen fra slutningen af 1960’erne og frem et afgørende kunstnerisk brud med modernismens abstraherede formsprog. I museets samling findes en rig samling af værker fra perioden af Niels Strøbek (f. 1944), Poul Anker Bech (1942-2009), Bjarke Regn Svendsen (f. 1949), Jørgen Boberg (1940-2009), Jørgen Geisted (f. 1949), Thomas Kluge (f. 1969), Søren Hagen (f. 1957) og Søren Elgaard (f. 1951).

Naturen i kunsten
Museums Sallings kunsthistoriske fokusområde og strategiske tema – med udgangspunkt i museet ansvarsområde og den dertilhørende kunstsamling:

Naturen i kunsten. Målet er at styrke og udvikle Skive Kunstmuseums DNA og kunstfaglige kvalitet, aktualitet og samfundsrelevans.

I Museums Sallings kunstsamling indtager landskabsmaleriet en betydelig rolle som et af samlingens væsentligste ansvars- og kerneområder med centrale kunstnere som Christen Dalsgaard (f. 1824-1907), Hans Smidth (1839-1917) og Emilie Demant Hatt (1873-1958). Alle med tilknytning til Skive-egnen, og som på hver deres måde var vigtige fornyere af naturskildringen og de midt- og vestjyske landskabsmotiver. Deres kunst tilbyder både historiske og æstetiske indsigter i landskabs- og kystmaleriet med tilknytning til Limfjordsegnen og dermed også menneskets forhold til naturen, som kan perspektiveres i en række nutidige temaer.

 

 

Sidebar