For bygherre

Museumsloven har betydning for alle, der skal foretage jord- eller anlægsarbejder i Danmark. Jorden under vores fødder skjuler nemlig ofte uerstattelige fortidsminder, som giver os en værdifuld indsigt i livet i Danmark gennem 15.000 år.

Dit lokale arkæologisk ansvarlige museum i Skive kommune er Museum Salling (tlf. 9915 7190 // mail: arkaeologi@museumsalling.dk)

INFORMATION PÅ NETTET

For at gøre arbejdet med at planlægge jordarbejder i Danmark nemmere, findes oplysningerne om de kendte fortidsminder og museumsloven på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.

HVAD ER ARKÆOLOGISKE LEVN?

Fortidsminder kan være synlige i form af gravhøje, borge og kirker, men de kan også være skjulte i form af gravfund, hustomter, kældre eller affaldsgruber – eller vise sig som spor efter mange andre aktiviteter.

Finder man under jordarbejde stensamlinger, mørke spor i undergrunden eller lignende, kan det være tegn på, at jorden rummer arkæologiske levn. Fortidsminder er altså ikke umiddelbart synlige.

Hvis du er usikker på, om der er fortidsminder på et konkret areal, kan du – før et jordkøb, bygge- og anlægsarbejde eller lignende – kontakte det lokale museum.

Museumsloven beskytter kulturlevn, og det er ikke lovligt at fjerne eller ødelægge væsentlige kulturlevn i Danmark, uden der er foretaget en forudgående undersøgelse eller registrering udført af fagfolk.

Om et fortidsminde er væsentligt og dermed bevarings- eller registreringsværdigt bliver afgjort af det lokale museum i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen.

 

BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

Allerede i høringsfasen i forbindelse med kommuneplaner, lokalplaner o.lign. skal kommunen inddrage det lokale arkæologisk ansvarlige museum. Museet kan foretage en arkivalsk kontrol, der sikrer, at der tages hensyn til forekomsten af fortidsminder i den videre planlægning. Senest i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse skal kommunen underrette museet om tilladelsen, samt underrette bygherren om museumslovens bestemmelser.

Ved køb af større arealer kan du med fordel henvende dig til det lokale museum for at få information om eventuelle fortidsminder på arealet. Desuden kan sælger før et salg bede museet om en arkæologisk undersøgelse af området for at få kortlagt mulige skjulte fortidsminder.

Museer med arkæologisk ansvar gennemgår planmateriale, tilladelser og anmeldelser, besvarer forespørgsler, forhandler med kommuner og bygherrer, samt gennemfører de nødvendige arkæologiske undersøgelser.

På samme måde kan bygherren forud for byggeriet anmode det lokale arkæologisk ansvarlige museum om en udtalelse om mulige fortidsminder på arealet. Museets udtalelse baseres i første omgang på arkivalsk kontrol, og vil indeholde en vurdering af risikoen for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Fra museet modtager en sådan anmodning, har museet fire uger til at udarbejde en besvarelse; ved større forundersøgelser dog seks uger. Skønnes det, at den arkivalske kontrol ikke i sig selv giver museet et rimeligt grundlag for at fremkomme med en vurdering, forelægger museet sagen for Kulturarvsstyrelsen, som på baggrund af museets indstilling og budget vurderer behovet for en arkæologisk forundersøgelse (prøvegravning).

Ved mindre forundersøgelser, hvor det samlede areal er under 5000 m2 afholder museet udgifterne til den arkivalske kontrol og forundersøgelse. Ved større forundersøgelser samt ved forundersøgelser i de middelalderlige bykerner afholdes udgifterne af bygherren. En arkæologisk forundersøgelse er frivillig, igangsættelsen af en sådan undersøgelse forudsætter derfor den anlægsansvarliges accept.

Formålet med forundersøgelsen er at skabe overblik over eventuelle fortidsminder af væsentlig interesse på arealet. Museets udtalelse bør ses som et tilbud, der giver bygherren mulighed for at tilrettelægge sit anlægsarbejde, så udgifter til større arkæologiske udgravninger undgås eller mindskes samt at risikoen for en forsinkelse af byggeriet minimeres.

Findes der i forbindelse med anlægsarbejde spor af fortidsminder, f.eks. stensamlinger eller mørke spor i undergrunden, skal den del af arbejdet, der berører fortidsmindet, straks indstilles og det lokale, arkæologisk ansvarlige museum kontaktes. Efter indstilling fra det lokale museum vurderer Kulturarvsstyrelsen, hvorvidt der skal foretages en arkæologisk undersøgelse, eller om byggeriet kan fortsætte. Udgiften til denne undersøgelse afholdes af bygherre. Udgifterne afholdes dog af Kulturarvsstyrelsen, hvis det lokale museum i en forud for projektet bestilt udtalelse har meddelt, at der ikke var fortidsminder af væsentlig interesse på arealet.

I særlige tilfælde kan Kulturarvsstyrelsen yde tilskud til privates udgifter til større forundersøgelser og arkæologiske udgravninger.
Meromkostninger i forbindelse med anlægsforsinkelser, som de arkæologiske undersøgelser kan påføre bygherre, dækkes ikke af museumslovens bestemmelser.

LANDBRUG OG SKOVDRIFT

I forhold til den hidtidige lovgivning rummer den nye museumslov ikke store ændringer for landbrug og skovdrift.

Støder man på fortidsminder under jordarbejde i landbruget eller skovdriften, skal man henvende sig til det lokale arkæologisk ansvarlige museum. Såfremt fortidsminderne dukker op i forbindelse med lodsejers normale og uændrede drift, påhviler finansieringen af den efterfølgende arkæologiske udgravning ikke lodsejer.

Når man får tilskud til tilplantning, informeres man samtidigt om, hvordan man skal forholde sig i forhold til de kulturhistoriske levn i området. Forundersøgelsen skal ikke betales af skovrejseren.

Ved bygge- og anlægsarbejder – f.eks. bygning af stalde o.lign. – følges de almindelige regler for bygge- og anlægsarbejde. Udgiften til en forundersøgelse påhviler således bygherren, hvis det berørte areal er over 5000 m2. Ligeledes påhviler det lodsejer (eller bygherre) at finansiere en eventuel efterfølgende udgravning.

Det er muligt inden for landbrug og skovdrift at opnå erstatning for tab af afgrøde forårsaget af den arkæologiske udgravning, såfremt der er tale om uændret og fortsat drift. Ved ændring af jordbehandling, f.eks. fra almindelig pløjning til dybdepløjning (der har en markant destruktiv effekt på kulturlevn), kan man omkostningsfrit henvende sig til det lokale museum og anmode om en udtalelse og en eventuel forundersøgelse af arealet.

Kulturarvsstyrelsen har det centrale ansvar og udarbejder retningslinjer for den samlede arkæologiske virksomhed i Danmark. Den overordnede prioritering af de enkelte undersøgelsesopgaver, herunder også de økonomiske rammer, godkendelsesprocedurer, tilsyn med undersøgelserne og den økonomiske styring, foretages af Kulturarvstyrelsen.

RÅSTOFINDVINDING

Det anbefales at få foretaget en forundersøgelse, idet det mindsker risikoen for, at der findes hidtil ukendte fortidsminder under indvindingen. Forundersøgelsen er frivillig. Forundersøgelse og eventuel udgravning bekostes af råstofindvinderen.

Har man ikke fået foretaget en forundersøgelse, og der under indvindingen dukker arkæologiske levn op, skal man henvende sig til det lokale, arkæologisk ansvarlige museum. Det kan medføre, at indvindingen midlertidig indstilles. Eventuelle tab, der følger heraf, står for indvinderens regning.

Forundersøgelsen bør betragtes som en forsikring; Hvis en frivillig forundersøgelse har erklæret et areal for ”fortidsmindefrit”, og der alligevel dukker nye fortidsminder op under indvindingen, bliver den efterfølgende arkæologiske udgravning omkostningsfri for indvinderen.

Der er i forbindelse med loven etableret en tilskudsordning til råstofindvinderens udgifter til større forundersøgelser og egentlige udgravninger. Ordningen administreres af Kulturarvsstyrelsen.

FORTIDSMINDER I BYERNE

Middelalderbyen ligger ofte i kernen af de nuværende byer. Her findes som regel tykke kulturlag, dvs. lag med spor fra menneskelig aktivitet. Kulturlagene består af en blanding af affald og bygningsrester. Ved hjælp af dette materiale er det i vid udstrækning muligt at afdække dagligliv og forandringer i byerne gennem 1000 år. De opluysninger, der kommer frem, giver andre typer information, end dem man kender fra samtidige skriftlige kilder, og de udgør derfor et vigtigt supplement til et nuanceret billede af byhistorien.

De middelalderlige kulturlag er ikke fredede i Danmark, som det er tilfældet i flere af vore nabolande, men de betragtes dog som særligt bevaringsværdige kulturværdier af national betydning. Ved bygge- og anlægsarbejder, der ofte er meget omfangsrige, ødelægges kulturlagene, idet man ved fundering til nye bygninger ofte graver alle kulturlagene bort. Derfopr skal der forud for bygge- og anlægsarbejde foretages en dokumentation af de lag og bygningsrester, der vil blive destrueret som følge af jordarbejdet.

Det lokale, arkæologisk ansvarlige museum afgør, om der er kulturlag på stedet. Såfremt museet finder, at der er kulturlag, indstiller museet sagen til Kulturarvsstyrelsen, der afgør, om det er nødvendigt at foretage en arkæologisk udgravning.

Den nye museumslov har bl.a. til hensigt at undgå undøigt kostbare udgravninger og i samarbejde med bygherren at finde alternative bygningskonstruktioner, som kun berører en beskeden del af de ældste kulturlag. Dermed bliver det til en vis grad muligt at bevare historien på stedet, samtidig med at byudviklingen i den centrale del af vore ældste byer ikke standses.

De oplysninger, man kan hente i kulturlagene under byens centrum, stammer fra bl.a. klostre, kirkegårde, markedspladser, beboelser, veje, kloaksystem og dynger af affald, som ofte rummer meget velbevarede oraganiske materialer som. F.eks. læder, træ , benaffald og madvarer.

Sidebar