Omvisninger tirsdage og torsdage kl. 13 i uge 33-35 (10. – 30. august)
Tag med på en guidet omvisning på Fur Museum og bliv klogere på de fantastiske fossiler, som gør Fur verdensberømt. Sammen med en af museets geologer dykker vi ned i en 55 millioner år gammel verden, hvor Danmark var dækket af hav og klimaet var langt varmere end i dag.
På omvisningen fortæller vi om de enestående fossiler fra moleret – fisk, fugle, insekter, planter og træer – heriblandt arter, der ikke kendes fra andre steder i verden. Undervejs hører du også om vulkanisme, klimaændringer og livet i fortidens hav.
En spændende og let tilgængelig omvisning for hele familien – og en oplagt start på en fossiloplevelse på Fur.
Gratis efter betalt entré.





