Guidet tur til jættestuen – Fortidsmindedag


Kom med tilbage til bondestenalderen! Tag med vores arkæolog Julie Reinhold Aagaard, når hun inviterer til National Fortidsmindedag ved jættestuen i Ginnerup plantage lørdag den 25. april 2026.

Kom med på en guidet tur enten kl. 11 eller kl. 13, hvor vi sætter fokus på Sallings mange flotte bevarede fortidsminder. Pak madpakken, husk ordentligt fodtøj og overtøj efter vejret, og nyd nogle timer i skoven mens du bliver klogere på Oldtidens fortidsminder!

I Ginnerup Plantage ved Spøttrup finder man Sallings eneste tilgængelige jættestue – et imponerende gravmonument med et fint velbevaret kammer fra bondestenalderen, ca. 5000 år gammel. Udover jættestuen, finder man i plantagen en samling af store, velbevarede gravhøje fra perioden 2500-2000 f.Kr.

Vi mødes ved parkeringspladsen (se nedenstående billede) og følges sammen på en guidet tur ind til jættestuen og gennem plantagen, hvor arkæolog Julie Reinhold Aagaard fortæller om jættestuen, dens funktion og de mange oplysninger om oldtidens gravlæggelser, som plantagen vidner om. Jættestuen blev i 1910 undersøgt og restaureret, så det er i dag muligt at kravle ind i den og få en fornemmelse af de ritualer fortidens mennesker udførte her – hvis man tør.

Arrangementet er gratis, MEN kræver tilmelding! Der er et begrænset antal pladser på begge ture, så du skal booke en gratis billet på forhånd. Hver tur forventes at vare ca. 1 time.