Gratis workshops: Skab scenekunst til Motor Mille


Kom og vær med, når vi forvandler gamle rammer til smukke kunstværker! Tag bedstemor, farmand eller moster med til en dag med kunst og fordybelse, og sæt jeres helt eget præg på Skives 700-års købstadsjubilæum!

Her skal vi sammen skabe scenekunst til scenen, hvor bl.a. Motor Mille optræder den 15. august ved det store arrangement Made In Skive. I workshoppen arbejder vi med forskellige materialer og teknikker og slipper fantasien løs, når genbrugsrammer får nyt liv.

Det er både muligt at deltage i én eller flere workshops. Den første workshop foregår på Ørslevkloster Skole, og de to øvrige finder sted hos Billedskolen på Skive Kunstmuseum.

Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig – men deltagelse er gratis!

Workshop oversigt + tilmelding

Den 12. juni kl. 14-18 på Ørslevkloster skole – Tilmeld dig her

Den 13. juni kl. 10-14 på Skive billedskole – Tilmeld dig her

Den 3. juli kl. 10-14 på Skive billedskole – Tilmeld dig her