Fossile fisk – et hav fyldt af fortællinger
Fur og molerområdets lag gemmer på en af verdens rigeste og bedst bevarede fiskefaunaer fra begyndelsen af Eocæn, ca. 55 millioner år siden. Her, i et dybt og næringsrigt indhav, svømmede både små planktonædere og imponerende rovfisk rundt i vandmasserne – og mange af dem er bevaret med en detaljerigdom, der kun findes få steder i verden. Kombinationen af iltfattigt havbundsvand, hurtig begravelse og fintrådet moler skabte et ægte Konservatlagerstätte, hvor selv bittesmå fisk kan fremstå intakte.
En mangfoldig fiskefauna
I Fur Formationen kendes i dag over 60 arter af benfisk, mens Stolleklint Ler rummer omkring 30 arter, hvoraf 12–13 går igen i begge lag. Faunaen er overraskende moderne i sit præg – mange af grupperne minder om nulevende torskefisk, makrelfisk, glansfisk, havaborrer og laksefisk. Flere arter repræsenterer endda de tidligste kendte medlemmer af deres familier globalt.
Det mest slående er, at næsten alle fisk var pelagiske, altså fritsvømmende former fra de åbne vandmasser. Bunden var for iltfattig til egentlige bundfisk, hvilket molerets laminering og næsten totale fravær af bunddyr også bekræfter.
De almindelige – og de sjældne
Den absolut mest almindelige fisk i moleret er Surlykus longigrasilis, en lille fjern slægtning til dagens guldlaks, som udgør op mod 90 % af alle fiskefund i Fur Formationen. Den findes i alle vækststadier – fra få centimeter lange unger til voksne dyr på ca. 10 cm – og er endda bevaret i store stimer, der tilsyneladende er døde samtidig, måske fordi de er drevet ned i iltfattigt bundvand.
Dernæst følger smelten, som både findes som små yngel på under 2 cm og som store individer på mindst en halv meter.
En tredje karakteristisk gruppe er de primitive polymixiider, slægtninge til de tidligste pigfinnede fisk – de kunne blive omkring 40 cm lange, men deres yngel er aldrig fundet i moleret, hvilket tyder på, at de ynglede i et andet havområde.
I Stolleklint Leret optræder desuden særlige arter, som f.eks. tidlige trompetfisk og nogle af verdens tidligste ålefisk, der peger på, at dette lidt ældre havområde har haft et mere kystnært præg end det senere, dybere hav under Fur Formationen.
Fossiler i verdensklasse
Bevaringen af fiskene er noget af det, der gør Fur verdenskendt. Mange fisk er bevaret som fuldstændige skeletter, ofte med synlige fine strukturer i finner, øjne, skæl – og i enkelte tilfælde endda maveindhold, som afslører deres sidste måltid. Flere store rovfisk – såsom tarpon, makreltyper, glansfisk og knogletunger – er bevaret i cementsten med en tredimensionalitet, der ellers sjældent ses i så gamle lag.
Nogle af de mindste fisk i moleret måler under 5 millimeter og regnes blandt verdens mindste bevarede hvirveldyrsfossiler.
