Kom til åben arkæologisk udgravning!


Onsdag den 22. juli 2026 inviterer Museum Salling Arkæologi til åben udgravning på adressen; Sønderkær 22A, Roslev, fra kl. 16-18:00. Her kan I opleve museets arkæologer fortælle om livet i jernalderen og vikingetiden, fra et direkte indblik i den igangværende arkæologiske udgravning. Her har vi fundet grubehuse og treskibede langhuse, som fortæller om dagligdagen for mennesker som levede for omkring 1200 år siden!

”Det er utrolig spændende at have sådan en udgravning her inde i byen – det vidner om at mennesker i århundreder har fundet området som et dejligt sted at bo.” – Julie Aagaard, udgravningsleder

Der vil begynde en rundvisning henholdsvis kl. 16:15 og kl. 17:15, men museets arkæologer vil være på området i hele tidsrummet, så kom når det passer jer og vi vil gøre vores bedste for at besvare spørgsmål og vise rundt!

Det er gratis at deltage – så bare mød op!

Lokation: Sønderkær 22A, Roslev.