Efterårsferie for hele familien på Spøttrup Borg


Tag familien med på Spøttrup Borg i efterårsferien, og prøv kræfter med gamle håndværk, duftende urter og en helt ny gådejagt på den gamle borg.

I kan blandt andet:

  • Karte og spinde uld – mærk den bløde uld mellem hænderne, og oplev, hvordan den forvandles til garn.
  • Sy jeres egen duftamulet – fyld den med velduftende og måske lidt magiske urter, og tag den med hjem.
  • Lave et flettehjul – lær den gamle teknik, og tag flettehjulet med hjem, så I kan fortsætte arbejdet.

Kan I finde Bispens Guld?
Som noget helt nyt kan I også gå på opdagelse i borgen med gådejagten Bispens Guld.

Følg sporene, løs gåderne og se, om I sammen kan finde frem til det forsvundne guld. Men kig jer godt omkring – på en gammel borg gemmer hemmelighederne sig de mest uventede steder.

Kom og nyd en hyggelig efterårsdag med hele familien på Spøttrup Borg – med håndværk, historie og mysterier i borgens gamle rum.

Aktiviteterne foregår på Traktørstedet og børn skal være ifølge med voksne.

Priser:
Voksen: 95 kr. inkl. adgang til borgen
Studerende: 80 kr. inkl. adgang til borgen
Barn (0-5 år): Gratis
Barn (6-17 år): 40 kr. 

(købes i velkomstbygningen ved ankomst)

 

 

Allehelgens for de allermindste

Onsdag den 14. oktober kl. 16-19 holder vi Allehelgens for de mindste. Tag familien med på en mindre uhyggelig spøgelsestur for de modigste mindste. I kan opleve Spøttrup Borg med de sødeste af spøgelserne, mystiske lyde og de bedste spøgelseshistorie-fortællere, der på uhyggeligste vis følger jer rundt igennem gangene.

Vigtigt:

  • Turen er for børn under 10 år i følgeskab med deres voksne
  • I starter og slutter i velkomstbygningen
  • Turen tager ca. 30 min.
  • I går rundt i grupper af maks. 20 børn og voksne + vores fortæller

Pris: 50 kr. pr. person (både børn og voksne)

Husk at købe billet på forhånd.

Billetsalget offentliggøres snart