Skolebørn oplever stenalderen på egen krop


I denne og næste uge kan egnens skolebørn opleve, hvordan det var at leve i bondestenalderen for 5000 år siden, når Museum Salling byder indenfor til Stenalder Event.

Forløbet giver børnene et indblik i de mange opgaver, der skal til for at få hverdagen til at fungere i bondestenalderen og sætter perioden i perspektiv i forhold til vores nutid.