Tidsrejsen – på Fur Museum


Leg dig tilbage i tiden i “Det Lille Land”

Mandag den 16. og onsdag den 18. i efterårsferien kl. 11.00 og kl. 13.00

“Det Lille Land” sætter rammerne omkring tidsrejsen, og voksne værter vil lave aktiviteter, så børnene kan leve sig ind i arbejdet i marken, staldene, stuehuset og værkstedet.

Børn har en naturlig fantasi til at lege sig tilbage i tiden. Den evne stimulerer vi, så børnene kommer til at opleve alle de praktiske gøremål, der var på en lille gård i gamle dage.

Forældre og bedsteforældre er velkomne til at lege med, eller I kan se Fur Museums øvrige udstillinger, mens børnene er på tidsrejsen.

En tidsrejse varer 1,5 time. Der er ingen forhåndstilmelding. Deltagerantallet er begrænset, så man deltager efter først-til-mølle princippet.

Pris: gratis for børn efter betalt entré til Fur Museum