
Denne “Spot på Spøttrup” rundvisning handler om borgens dobbelte voldgrave og det høje voldanlæg, der omkranser det centrale bygningsværk. Er det omfattende forsvarsanlæg udtryk for en reel trussel, og hvem har man forsøgt at beskytte sig imod? Vi ser nærmere på sporene efter Grevens Fejde – og på, hvad der taler for og imod?
Hvad er Spot på Spøttrup?
Tag med på en anderledes rundvisning på Spøttrup Borg, når vores arkæolog, Turi, afholder “Spot på Spøttrup”. Rundvisningerne afholdes i løbet af sommeren og har hver et specielt fokus, som viser sig at have større betydning for vores samlede forståelse af borgen end man lige skulle tro. Nogle ”Spots” tager udgangspunkt i arkæologien, i bygningsarkæologien, de historiske kilder eller i de mange afbildninger, der igennem tiden er gjort med Spøttrup Borg som motiv. Vi udforsker, stiller spørgsmål og er nysgerrige på borgen og dens historie.
Mødested: Velkomstbygningen
Pris: Alm. entré til borgen – 95 kr.
Vil du gerne deltage i flere “Spot på Spøttrup” OG spare penge?
Køb et årskort til Museum Salling og få gratis og ubegrænset adgang til både Spøttrup Borg, Skive Kunstmuseum, Fur Museum og Glyngøre Kulturstation. På den måde kan du deltage i alle de “Spot på Spøttrup” rundvisninger du har lyst til for den samme pris.
Pris: 295 kr. pr. person