Særudstilling på Skive Museum: Hvem er vi? Hvem var vi? Identitet på Skiveegnen før og nu


Særudstilling på Skive Museum: Hvem er vi? Hvem var vi? Identitet på Skiveegnen før og nu

”Li møj hvo laant a hår rent, ka a æt løwe fra’ed” har kunstneren Niels Pugholm hugget ind i en stor flækket egetræsstamme om sin opvækst i Skive. Kunstværket kan ses på Skive Museum som en del af særudstillingen ”Hvem er vi? Hvem var vi? Identitet på Skiveegnen før og nu,” der åbner til efterårsferien. Udstillingen sætter fokus på noget af det, der var karakteristik for livet på Skiveegnen, og for de fællesskaber, der har bundet folk sammen både før og nu.

Fællesskab gennem fester og fritid

Der er gensyn med film, billeder og ting fra Børnehjælpsdagene, der særligt i 1950’erne var en af egnens helt store folkefester, der trak folk både fra Skive og fra oplandet af huse. I udstillingen kan man blandt andet se en af de kjoler, som Fru Gartner Pedersen bar, når hun redt forrest i det prægtige børnehjælpsoptog gennem midtbyen. I dag er børnehjælpsdagene forsvundet, og Skiveløbet og Skive Festival er eksempler på nogle af de store events, som man samles om i dag.

Fællesskaber findes både på arbejdet og fritiden. I udstillingen fortæller vi om, hvordan idrætten udvikles fra slutningen af 1800-tallet, hvor cykelsporten fremstod som en af de mest udbredte sportsgrene, hvorefter boldspil og især fodbold vandt frem. I dag er fodbold stadig meget fremtrædende, mens andre sportsgrene som for eksempel windsurfing også er populære.

Ude og hjemme

Nogle rejste ud og andre kom til. Man kan f.eks. høre om Kristian og Kirstine Løvig fra Vestsalling, der søgte lykken i Amerika, men som efter nogle år vendte tilbage til Salling. Eller om skibonitten Vilhelm Jung, der drog østpå og blev plantageejer på Sumatra. Naverne drog på valsen i store dele af Europa, konditorske Annine Michelsen rejste verden rundt på årlige rejser, mens andre holdt ferie i Danmark, på egnen eller i baghaven. Nogle flyttede til Skiveegnen, og nogle af tilflytterne kom fra fjerne dele af verden. Fælles for alle gjaldt dog, at mødet med andre mennesker, kulturer og traditioner gav nye perspektiver på livet og kunne ændre synet på Skiveegnen og tilknytningen til den.

Håb og handling

Ved sygdom og i svære tider har der altid været brug for håb og handling. Udstillingen viser flotte offerfund fra både bronze- og jernalderen, hvor oldtidens mennesker har ofret gaver til guderne i håbet om at sikre fremtiden. Udstillingen viser også, hvordan det før i tiden var almindeligt at besøge den kloge mand eller kone ved sygdom, og at metoderne til behandlingen blandt andet kunne være udtræk af urter, amuletter og åreladninger.
Coronapandemien er naturligvis ikke glemt i udstillingen. Vi viser nogle at de ting, der pludselig blev en del af hverdagen på Skiveegnen på grund af pandemien. Vi viser dog også, at epidemier har hærget egnen før, og flere af Coronarådene, som blev givet, trækker på erfaringer fra tidligere epidemier.

Gæsternes egne billeder og refleksion

Udstillingen rummer en stor billedmosaik, hvor alle Sallingboer, Skibonitter og andre med tilknytning til Skiveegnen har haft mulighed for til at indsende fotos med deres helt egne minder fra egnen. Endeligt lægger udstillingen op til, at man som gæst reflekterer over, hvornår man føler sig mest knyttet til Skiveegnen.
Velkommen til Hvem er vi? Hvem var vi? Også selvom man ikke er fra Skiveegnen.

Udstillingen åbner lørdag den 15. oktober kl. 11.30