Kom til pop-up dag på Skive Museum fredag den 13. september!
Slow Looking rundvisning
Tag med på Slow Looking rundvisning kl. 13-14 eller kl. 17-18 i særudstillingen ”ØJEBLIKKE – DIALOGER OVER TID” af Bjarke Regn Svendsen.
Konceptet er Slow Looking, og derfor er der fokus på langsommelighed og fordybelse, hvilket giver dig nye perspektiver i oplevelsen af kunsten. Der lægges vægt på detaljerne og den personlige oplevelse af værkerne. Omvisningerne vil blive guidet af museets kyndige personale, som vil hjælpe deltagerne med at få mest muligt ud af deres oplevelse.
Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig ind på booke dine billetter. Det koster 100 kr. pr. pers. inkl. kaffe og kage efter rundvisningen.
Performance forestilling
Om aftenen kl. 20.00 rundes dagen af med en helt særlig performance, som forvandler området omkring museet med lyd, musik og performance. Kunstnergruppen, som har givet sig navnet SKIFA, opfører en unik udendørs forestilling, der udelukkende vil blive fremført denne ene gang.
Med udgangspunkt i Skives historie, natur og kultur samt inspiration i Johanne Buchardts tekster, skaber de et unikt værk på tværs af genrer og fagligheder, som får urpremiere på dagen! Teamet af kunstnere består af fotokunstner Britta Egebjerg, komponist Nicky Bendix samt de kunststuderende Silas Høegh og Selma Elving fra Det Fynske Kunstakademi.
Hvis vejret ikke tillader en udendørs opførelse, rykker vi indendørs, så ingen går glip af denne enestående begivenhed.
Arrangementet er gratis og er for alle, der har lyst til en spændende og anderledes oplevelse med kunsten og historien i Skive.
Medbring gerne en hynde/pude til at sidde på!