
Kom og vær med til en kreativ workshop, hvor vi laver fantasifulde masker inspireret af udstillingen Drømmebilleder med værker af Carl-Henning Pedersen! Workshoppen er både for børn og voksne.
Carl-Henning Pedersen var en del af COBRA-bevægelsen og blev bl.a. inspireret af kunstneren, Egill Jacobsen, som ofte arbejdede med masker i sine værker. Nu kan du prøve kræfter med samme magiske univers! Vi bruger pap, silkepapir, lim, maling og masser af fantasi til at skabe vores egne unikke masker.
Vi starter kl.13, hvor vi kigger på nogle værker i udstillingen, hvorefter vi fortsætter arbejdet i billedskolen. Du/I er selvfølgelig også velkommen til at støde til undervejs.
Tid: Onsdag den 16. april til søndag den 20. april kl. 13-15
Sted: Billedskolen på Skive Kunstmuseum
Pris: 40 kr. pr. person inkl. materialer (betales ved indgangen)
Kom og leg med farver og former – Vi glæder os til at se Jer!