Vinterferie på Skive Museum – Lys i vinterens mørke


Lys i Vinterens Mørke – lav dit eget lys

Mandag – fredag i vinterferien fra kl. 12.30 – 15.30

I den mørke vinterferie skaber vi lys og hygge på Skive Museum. Tag med os på en rejse gennem tiden, hvor vi dykker ned i lysets historie – fra de tidlige dage, hvor bivoks var et sjældent luksus-materiale, til nutidens moderne stearinlys, der symboliserer hygge, fest og tradition.

Kom med tilbage til en tid, hvor tænding af lys krævede mere end blot en stikkontakt. I vinterferien mørklægger vi børnemuseets gadespejlet for at skabe den perfekte stemning. Udforsk selv lysets produktion ved at lave dit eget vokslys eller skab et unikt stjernelys – begge dele af bivoksplader.

Gør din vinterferie ekstra magisk; kom og deltag i vores lys-workshops og lav dine egne smukke lys.

Vigtigt: Aktiviteten er for børn sammen med en voksen

Pris: Almindelig entré til museet + 30 kr. for aktiviteten