
Vil du være med til at forme, lege og modellere med dine hænder? Så kom og prøv kræfter med keramik!
Vi arbejder med blødt ler og lærer, hvordan vi kan lave sjove figurer, skåle, kopper eller magiske væsner. Vi prøver forskellige teknikker som at rulle, klemme og bygge med ler, og vi bruger spændende mønstre og farver til at gøre vores kunstværker helt unikke. Når vi er færdige, bliver tingene brændt i en ovn og du får lov at male dem, så du kan tage dem med hjem.
Alle kan være med – det vigtigste er, at du har lyst til at lege og skabe!
Keramikholdet forløber over 8 mandage kl. 15.30 – 17.30:
Den 25. august
Den 1. september
Den 8. september
Den 15. september
Den 22. september
Den 29. september
Den 6. oktober
Den 20. oktober
Pris: 700 kr. inkl. materialer, brænding og glasering