Kom med Fur Museums geologer på fossiljagt – Uge 30


Fossiljagt og vulkanisme
Uge 30

I følgeskab med Fur Museums geologer/naturvejledere kan du komme med ud at lede efter fossiler i moleret.

Moleret har et rigt indhold af spændende fossiler (forsteninger) og med et minimum af viden og lidt tålmodighed er det muligt at gøre spændende fund. Disse kan fortælle meget om, hvordan verden så ud for 55-54 millioner år siden. Find dit eget fund af enestående kvalitet. På turen fortælles om et af verdens sjældneste jordlag, moleret.

Fossiljagten henvender sig til såvel store som små.

Kl. 15.15 vil der blive demonstreret, hvordan en vulkan virker.

Husk praktisk fodtøj, poser til fund og evt. en gammel smørrebrødskniv.

I museumsbutikken på Fur Museum kan du købe et Fossiljagt kit, som indeholder spand, kniv, forstørrelsesglas, kasket og fossiljagtfolder.

Hvornår: Alle hverdage i uge 30 (Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag)
Tidspunkt: kl. 14-15.30
Pris: 50 kr. Børn under 5 år gratis
Køb din billet her: BILLET

Hvor: Mødested, P-pladsen ved Bette Jenses Hyw. Fossiljagten kommer til at foregå i molergravene midt på øen