
”Historien i Hænderne” – Nørkleaftener på Skive Museum
AFLYST DEN 21. SEPTEMBER!
21.09, 12.10, 16.11. og 07.12 kl. 19-21
I et nyt formidlingstiltag ”Historien i Hænderne” byder Skive Museum på håndarbejdsformidling og teknikworkshop i skøn forening.
”Historien i hænderne” henvender sig til alle håndarbejdsinteresserede – både øvede og begyndere – som gerne vil dykke ned i håndarbejdets historie sammen med andre, der deler glæden ved håndarbejde.
”Historien i Hænderne” strækker sig over fire aftener fra september til december. Første aften er torsdag d. 21. september kl. 19.00, hvor emnet er strik i 1800-tallet.
Hver aften består af en blanding af fortælling, workshop og håndarbejdscafé.
Hvad kan du forvente?
Aftenen starter med et mindre oplæg omkring dagens emne. Her kigger vi også nærmere på udvalgte genstande fra museets samling og måske på andre materialer som for eksempel gamle opskriftsbøger, magasiner m.m.
Aftenen byder også på en mini-workshop, hvor deltagerne har mulighed for at afprøve nogle af de teknikker, som har været brugt på de fremviste genstande eller som på anden vis har relation til dagens emne.
Det vil fremgå af opslag til hver aften, hvad der skal medbringes til den specifikke mini-workshop.
Undervejs er der plads til snak og spørgsmål til emnet.
Medbring gerne dit eget håndarbejde, så du kan nørkle, mens der fortælles og til den afsluttende håndarbejdscafé – dit arbejde behøver ikke have relation til aftenens emne. Man er også velkommen til at arbejde videre med teknikkerne fra workshoppen.
Efter kaffen vil der være mulighed for at få hjælp og vejledning til det medbragte håndarbejde.
TILMELDING/BETALING
Kaffe er inkluderet i prisen.
Alle er velkomne.
Program for “Historien i Hænderne” – Nørkleaftner på Skive Museum
Medbring gerne eget håndarbejde hver gang.
21.09 Strik i 1800-tallet – AFLYST!
Medbring lidt rester i uldgarn som kan strikkes på pind 2, 2,5, 3 eller 3,5 mm
12.10 Hækling
Medbring til workshop: oplyses senere
16.11 Broderi
Medbring til workshop: oplyses senere
07.12. Den tekstile jul
Medbring til workshop: oplyses senere ??
Alle aftener kl. 19-21