Grønne tråde – Fotosyntese og bæredygtighed


Kursus for kunst-, kultur- og naturformidlere

Under MUSEUM SALLINGs Kulturaftale projekt Kunst og Kulturlaboratorium inviterer vi til nogle spændende kurser i 2024, hvor vi inspireret af museets urtehave på Spøttrup Borg og vores store generelle naturformidling ude i området ønsker at undersøge, hvad arbejdet på tværs af både institutioner og formidlere kan give til den daglige praksis. Kurset er forbeholdt kunst-, kultur- og naturformidlere, og du kan melde dig til ét eller flere kurser. Det er gratis at deltage, men der bliver opkrævet et gebyr på 300 kr. ved udeblivelse.

Kurset – Fotosyntese og bæredygtighed i Skives Grønne Initiativer

Vi dykker ned i fotosyntesens verden og udforsker de innovative grønne initiativer i Skive. I en verden præget af konstant forandring er plantelivet vores grønne tråd og kurset udforsker fotosyntesens rolle i denne sammenhæng. Kurset starter med en rejse tilbage til havets alger – de første pionerer inden for næringsoptagelse og solenergikonvertering. Vi bevæger os derefter mod landplanterne, der har formet vores økosystemer. Den grundlæggende forståelse af selv de mest simple og robuste planters evne til at optage næring er afgørende i vores moderne verden præget af ubalancer. Vi kigger på produktionsmetoder og deres indvirkninger på vores nærmiljø. I løbet af kurset vil vi udforske konkrete eksempler, herunder Skive GreenLab, Thise Mejeri og Big Blue, der fungerer som foregangsinitiativer inden for denne fornyede tilgang. Disse cases viser, hvordan virksomheder med succes har integreret bæredygtige metoder og naturvenlige tilgange i deres drift.

Kursusleder er Bo Schultz, museumsinspektør natur v. MUSEUM SALLING

Tirsdag den 21. maj kl. 9.30-14.30; mødested Skive Museum.

Tilmeld dig her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/qb465p6ade