
I forbindelse med Skiveegnens Kulturuge 2025 holder Skive Kunstmuseum åben helt fra kl. 12 til kl. 21 fredag den 13. juni.
I denne anledning vil der være i løbet af dagen være to rundvisninger, som er gratis efter betalt entré til museet.
Slow Looking rundvisning kl. 12.15
Første rundvisning afholdes kl. 12.15 – 13.15 i vores nye udstilling “Allan Otte & Ulrik Møller”. Her vil der være fokus på Slow Looking, som handler om at give sig tid til at opleve et værk i dybden – at lade øjet vandre, tankerne flyde og sanserne åbne sig. Slow Looking konceptet giver dig muligheden for at fordybe dig i kunsten – og måske endda opdage noget nyt både i det sete, men også fra samtalen om andres oplevelser.
Almindelig rundvisning kl. 17
Anden rundvisning afholdes kl. 17-18. Her vil vores kunsthistoriker, Majken Høgh Olsen, vise rundt i udstillingerne ”Allan Otte & Ulrik Møller” og ”Drømmebilleder – Carl-Henning Pedersen” med fordybelse i malerier, der særligt understreger kunstnernes liv og virke.
Rundvisningerne er gratis efter betalt entré til museet.