Efterårsferie på Fur Museum – “Nat på museet”


Efterårsferie på Fur Museum

Fur Museum byder indenfor til Nat på museet mandag og onsdag i uge 42 fra kl.19-22.

Måske er museets fossiler blevet vakt til live eller øens spøgelser og væsner flyttet inden døre? Find din egen Indiana Jones eller Ghostbuster frem og gå på opdagelse i lommelygtens skær – hvis du tør?

Hvis mor og far er for store bangebukse, kan de få sig en kop kaffe i vores nye velkomstbygning.

Prøv også vores App “Porten til Fur” når I skal ud og opleve Furs fantastiske natur og se udstillingen om, hvordan Fur blev skabt.

Aktiviteter

Nat på museet d. 17 og 19 oktober fra 19.00 – 22.00