Efterlysning af karakteristiske fotos til billedmosaik af Skiveegnen


Efterlysning af karakteristiske fotos til billedmosaik af Skiveegnen

En solnedgang over Limfjorden? Stemningen i firmateltet til Skiveløbet? Hjemlig hygge i haven? Familieudflugten til Spøttrup Borg? Sommeraktiviteter med ungdomsklubben? Ferier hos mormor og morfar eller måske noget helt syvende?
Hvad er indbegrebet af livet Skiveegnen for dig? Museum Salling efterlyser nye og gamle fotos af situationer og stemninger, der viser livet på Skiveegnen før og nu. De indsendte fotos kan komme til at indgå i en stor billedmosaik af Skiveegnen i særudstillingen Hvem er vi? Hvem var Vi? Identitet og fællesskab på Skiveegnen før og nu, der vises fra efterårsferien på Skive Museum.

Billederne indsendes til udstilling@museumsalling.dk sammen med enkelte oplysninger om, hvor og hvornår billedet er taget, og hvad det forestiller. Ved at indsende billedet giver man lov til at Museum Salling kan anvende i sin formidling.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til museumsinspektør Anne Birgitte Jessen på tlf.nr. 99156912, mobil 61906881 eller mail: ajes@museumsalling.dk