Fur Fossiler 55.000.000 år

Et museum mange tilbud


Fur Fossiler 55.000.000 år er et naturhistorisk museum, der rummer en enestående samling af 55 millioner år gamle fossiler fra moleret på Fur af international klasse.

Museet fortæller også om regionens landskaber og undergrund - en historie, der spænder fra det tropiske molerhav til istidernes arktiske kulde, hvor store ismasser formede Danmark. Museet fungerer som guide, til at opleve disse fantastiske landskaber og tilbyder en række aktiviteter med naturvandringer, foredrag og naturværksted.

Livet på Fur gennem de sidste 200 år opleves i udstillingerne på Gammelhavn og Museumsgården ”Det Lille Land”. Ved museumsgården står Tarris Mølle, Danmarks sidste kludesejler af sin slags. Gammelhavn viser fiskeriets omtumlede historie i Limfjorden omkring Fur.

Sidst opdateret: 27. juni 2014 kl. 13:51

Udskriv sidenPrint

Sommerprogram 2014

Alle hverdage fra den 30. juni til den 1. august kører Fur fossiler 55.000.000 år et fast program med fossiljagter og vulkanudbrud. Der er desuden mulighed for at komme forbi museet og få bedømt egne fund af en af museets geologer. På udvalgte dage er desuden mulighed for at besøge de arbejdende værksteder.



Alle hverdage fra 30. juni til 1. august er der mulighed for at deltage i følgende aktiviteter

Kl. 10.30 Fossilbestemmelse på museet.

Kl. 12.00 Vulkanudbrud på museet.

Kl. 13.00 Fossiljagt med start fra Bette Jenses Høj. 40 kr. pr. deltager. Børn gratis

Programmet fortæller den dramatiske historie om Nord Atlantens fødsel i ild, aske og lava, samt om molerets unikt bevarede fossiler. På Fossiljagten er der mulighed for selv at gøre fund af enestående kvalitet. 75% af alt Danekræ stammer fra Limfjordsområdet.

Arbejdende værksteder ved museet på Fur

Ved museumsgården på Fur, går man ikke i folkedragt og med halm i træskoene. Tværtimod. Gammel teknik blandes med nutidig teknologi, og gamle gøremål bliver til brugskunst, kunsthåndværk eller en fritidsbeskæftigelse. På udvalgte dage er der mulighed for at besøge de arbejdende værksteder. Det er for børn og voksne. Aktiviteterne kan ses, høres og lugtes. Der er salgsudstillinger og museumsbutik.

15/07 tirsdag: Børstenbinding, knagerækkestrik, sløjd og vævning.
16/07 onsdag: Børstenbinding, filtning, knagerækkestrik, pilefletning, stenhugning, strikning, traktortræf og vævning.
17/07 torsdag: Børstenbinding, stenhugning, knagerækkestrik og vævning.
22/07 tirsdag: Billedkunst for børn, børstenbinding, knagerækkestrik og vævning.
23/07 onsdag: Billedkunst for børn, børstenbinding, filtning, knagerækkestrik, pileflet, strikning, traktortræf og vævning.
24/07 torsdag: Billedkunst for børn, børstenbinding, knagerækkestrik, pileflet, vævning og øl brygning.
29/07 tirsdag: Sløjd, smedning, spinding, trædrejning og vævning.
30/07 onsdag: Filtning, smedning, spinding, strikning, traktortræf, trædrejning og vævning.
31/07 torsdag: Smedning, spinding, trædrejning og vævning.

Fossilbestemmelse:

Forberedelse til fossiljagt. Hvilke fossiler kan findes. Kom og snak med en af museets geologer. Der vil også være mulighed for at få bestemt egne fund ved henvendelse på museet. Tjenesten er gratis, ønsker man at besøge museet koster det normal entre. Hvornår: Mandag til Fredag (ikke weekender) 30. juni til den 1. august. Geologerne træffes bedst mellem kl.10.00 -11.30

Vulkandemonstration:

 Mandag til Fredag (ikke weekender) 30. juni til den 1. august – Start kl. 12 er der vulkan demonstration i Geopark Danmark der findes ved museet.

Fossiler fundet i 2013

Hen over sommeren havde mere end 1500 personer til at hjælpe os med vores fossiljagt i moleret. Det kom der mange interasante fund ud af. Vi er glade for at så mange deltog i jagten og kan her vise nogle af de ting der blev fundet.